Hvad sker der med dine oplysninger, når du deltager?

Hvad giver du fra dig?

De fleste konkurrencer beder om navn og mailadresse. Mange vil også have dit telefonnummer, og nogle spørger om adresse, alder eller stiller spørgsmål om dine vaner – hvilket bredbånd du har, eller om du overvejer at skifte elselskab.

Oplysningerne bruges til to forskellige ting, og det er vigtigt at holde dem adskilt:

Ifølge Forbrugerombudsmanden viser klagesager over uønskede mails og opkald ofte, at forbrugerens samtykke stammer fra en konkurrence, et spørgeskema eller lignende på nettet – og at forbrugeren ikke havde opdaget, at der blev givet et samtykke.

Samtykke til nyhedsbreve og sms

Markedsføringslovens § 10 forbyder virksomheder at sende markedsføring via e-mail, sms og anden elektronisk post, medmindre du på forhånd har givet samtykke. Før du giver samtykket, skal du have at vide, at det kan trækkes tilbage, og det skal være let og gratis at gøre.

Må en konkurrence så kræve, at du tilmelder dig nyhedsbrevet for at deltage? Ja, efter Forbrugerombudsmandens vejledning må en virksomhed gerne belønne dit samtykke med et lod i en konkurrence. Men der er krav til, hvordan det sker:

• Det skal være lige så tydeligt, at du giver samtykke til markedsføring, som hvad du kan vinde – også i det opslag eller den annonce, der førte dig til konkurrencen.
• Du skal have det at vide, før du indtaster dine oplysninger.
• Du skal selv aktivt sætte kryds. Et forhåndsafkrydset felt eller et samtykke gemt i konkurrencebetingelserne eller privatlivspolitikken gælder ikke.
• Samtykketeksten skal nævne, hvilke virksomheder der vil kontakte dig, hvordan (e-mail, sms, telefon) og om hvilke varer eller tjenester.

Forbrugerombudsmanden mener desuden, at det er vildledende at kalde en konkurrence "gratis", hvis deltagelse forudsætter, at du giver samtykke til markedsføring. Dine oplysninger har en værdi for virksomheden.

Databeskyttelsesreglerne (GDPR) stiller i store træk de samme krav til et samtykke: det skal være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt. På EU-plan er man generelt skeptisk over for samtykker, der er gjort til betingelse for at få en ydelse. Synes du, at et samtykke var uklart eller presset igennem, kan du spørge Datatilsynet.

Når dine oplysninger går videre til "partnere"

Nogle konkurrencer drives af såkaldte leadvirksomheder, hvis forretning er at indsamle samtykker og sælge dem videre til fx tele-, el- eller forsikringsselskaber. Det er lovligt, men igen med krav:

• Partnerne skal stå med navn. Det er ikke nok at skrive "sponsorer", "samarbejdspartnere" eller "udvalgte virksomheder", og listen må ikke være "ikke udtømmende".
• Navnene må ikke gemmes bag et link eller en mouse-over-tekst.
• Et samtykke til "gode tilbud inden for tv, bredbånd, rejser, finans og meget mere" fra en virksomhed, der ikke selv sælger noget, er et såkaldt carte blanche-samtykke. Det er ugyldigt.
• Har en leadvirksomhed indhentet samtykke på vegne af andre, skal den lige efter din deltagelse sende dig en mail eller lignende om, at du har givet samtykke, og hvordan du trækker det tilbage.

Telefonsalg har sine egne regler. Efter forbrugeraftaleloven må en virksomhed som udgangspunkt kun ringe for at sælge, hvis du selv har bedt om det (der er undtagelser for fx forsikringer, aviser og blade), og anmodningen skal være lige så klar som ved mails. Læs mere i guiden om Robinsonlisten og telefonsalg.

Sådan trækker du dit samtykke tilbage

Du kan til enhver tid trække et samtykke tilbage, og det skal være lige så let som at give det. Virksomheden må ikke kræve betaling eller stille formkrav – skriver du en mail i stedet for at bruge deres formular, skal de stadig respektere det.

1. Brug afmeldingslinket. Alle markedsføringsmails skal indeholde en adresse, du kan bruge til at frabede dig flere henvendelser. I en sms er det ofte et nummer, du kan svare til.
2. Skriv direkte, hvis linket ikke virker. Send en kort mail til virksomheden: "Jeg trækker mit samtykke til markedsføring tilbage og gør indsigelse mod, at mine oplysninger bruges til direkte markedsføring."
3. Find kilden. Ved du ikke, hvem der fik dit samtykke? Spørg den virksomhed, der kontakter dig. Den skal kunne fortælle, hvem der indhentede samtykket, hvornår og hvordan. Træk så samtykket tilbage dér også.
4. Gem beviset. Tag et skærmbillede af afmeldingsbekræftelsen, eller gem din mail og eventuelle svar.
5. Klag, hvis det fortsætter. Får du stadig markedsføring, kan du klage til Forbrugerombudsmanden og vedlægge dit bevis (se nedenfor).

Du mister ikke dit lod i konkurrencen, fordi du trækker samtykket tilbage, inden der er trukket lod. Forbrugerombudsmanden sidestiller det med at skulle "betale" for at trække et samtykke tilbage. Undtagelsen er, hvis det tydeligt fremgik af selve konkurrencen, at loddet forudsætter, at du modtager en bestemt mængde markedsføring først.

Hører du slet ikke fra virksomheden i lang tid, kan samtykket bortfalde af sig selv. Forbrugerombudsmanden har lagt til grund, at det typisk sker efter omkring et år.

Ret til indsigt og sletning

Databeskyttelsesforordningen giver dig en række rettigheder over for den virksomhed, der har dine oplysninger:

• Indsigt: Du kan få at vide, hvilke oplysninger virksomheden har om dig, hvad de bruges til, hvem de er givet videre til, og hvor længe de gemmes. Du har ret til en gratis kopi.
• Sletning: Har du trukket dit samtykke tilbage, og har virksomheden ikke et andet lovligt grundlag, skal oplysningerne som udgangspunkt slettes.
• Indsigelse: Gør du indsigelse mod direkte markedsføring, skal virksomheden stoppe – uden diskussion.

Virksomheden skal som hovedregel svare inden for en måned. Fristen kan forlænges, hvis anmodningen er kompliceret, men så skal du have besked om det.

Hvor kan du klage?

Det kommer an på, hvad problemet er:

• Uønsket markedsføring (spam): Videresend mailen til Forbrugerombudsmanden på dansk@spamklage.dk, hvis virksomheden er dansk, eller int@spamklage.dk, hvis den er udenlandsk. Du får et automatisk svar med et link til en klageformular. Sms og beskeder på sociale medier sender du som skærmbillede i en mail. Du kan kun klage over én virksomhed ad gangen.
• Manglende indsigt, sletning eller misbrug af oplysninger: Gør først din ret gældende over for virksomheden. Hjælper det ikke, kan du klage til Datatilsynet.
• Falske beskeder om gevinster og phishing: Det behandler Forbrugerombudsmanden ikke. Anmeld det til politiet – og læs guiden om falske konkurrencer.

Gode råd, før du trykker "deltag"

• Brug en mailadresse, du kun bruger til konkurrencer. Så er din private indbakke fri, og du har ét sted at holde øje med gevinstbeskeder. Se flere råd i sådan deltager du.
• Læs teksten ved afkrydsningsfeltet – ikke kun overskriften om præmien.
• Tjek, hvilke virksomheder der står i samtykketeksten, og om du vil høre fra dem alle.
• Giv kun dit telefonnummer, hvis det er nødvendigt, og læs, om det også bruges til markedsføring.
• Spring konkurrencer over, hvor du ikke kan se, hvem der står bag. Navn, adresse, e-mail og CVR-nummer skal fremgå.
• Tag et skærmbillede af konkurrencen, hvis du er i tvivl. Så kan du senere dokumentere, hvad du sagde ja til.

Har du vundet, kan du læse, hvad der normalt sker, i guiden du har vundet – hvad nu?