Robinsonlisten – sådan virker den, og hvor den slår fejl

Hvad er Robinsonlisten?

Robinsonlisten er det daglige navn for markedsføringsbeskyttelse i CPR. Efter CPR-lovens § 29, stk. 2, har alle ret til at få en markering i Det Centrale Personregister om, at de frabeder sig henvendelser i markedsføringsøjemed.

Hvert kvartal samler CPR alle markerede personer i en fortegnelse med navn og adresse. Virksomheder og brancheorganisationer kan købe en kopi og skal bruge den til at sortere deres lister, før de sender reklame eller ringer. Det er selve "listen", og derfor kan det tage tid, før en ny tilmelding slår igennem.

To love bærer beskyttelsen:

• Markedsføringslovens § 10, stk. 4 forbyder virksomheder at kontakte en bestemt person med direkte markedsføring via brev, telefon og lignende, hvis personen står på CPR-fortegnelsen eller har frabedt sig henvendelser direkte over for virksomheden.
• Databeskyttelseslovens § 13 pålægger en virksomhed at tjekke CPR, før den videregiver oplysninger om dig til en anden virksomheds markedsføring – eller selv bruger dem på en anden virksomheds vegne.

Sådan tilmelder du dig Robinsonlisten

Tilmeldingen sker hos CPR, enten digitalt eller gennem din kommune. Der er ingen betaling og ingen papirer, du skal sende til virksomheder.

1. Log på borger.dk med MitID. Find selvbetjeningen "Tilmeld eller afmeld beskyttelse mod direkte markedsføring (Robinsonlisten)".
2. Bekræft tilmeldingen. Virksomhederne får først din markering, når CPR laver den næste kvartalsliste – derfor kan det tage op til tre måneder.
3. Har du ikke MitID? Henvend dig i kommunens borgerservice (folkeregistret), som kan tilmelde dig. Bestil tid først. Andre kan også hjælpe dig via digital fuldmagt.
4. Tilmeld resten af husstanden. Beskyttelsen er personlig. Bor I flere på adressen, skal hver person tilmeldes.
5. Tjek din status. I selvbetjeningen "Se de oplysninger, der er registreret om dig i CPR" står der "JA" ved Markedsføring under Beskyttelse – sammen med datoen for tilmelding og for, hvornår beskyttelsen udløber.

Afmelding foregår i samme selvbetjening. Hvis du allerede har navne- og adressebeskyttelse, kan du ikke stå på Robinsonlisten, fordi listen netop indeholder navn og adresse – som så ikke længere ville være beskyttet.

Hvad beskytter Robinsonlisten mod – og hvad ikke?

Beskyttelsen er snævrere, end mange tror. Den gælder virksomheder, der henvender sig til dig uopfordret med reklame stilet til dit navn. Alt, hvad du selv har sagt ja til, ligger uden for.

Uadresseret reklame håndteres helt uden for CPR. Ordningen "Reklamer – Nej tak" tilmelder du på FK Distributions hjemmeside. Den findes i en udgave mod reklamer uden navn og en udgave, der også stopper gratis ugeaviser.

Telefonsalg: Hvem må ringe til dig?

Her er det vigtigt at skelne mellem to regelsæt, for de fleste salgsopkald er forbudt, uanset om du står på Robinsonlisten eller ej.

Forbrugeraftalelovens § 4 forbyder virksomheder at ringe til en forbruger for at sælge noget – nu eller senere – uden at forbrugeren først har bedt om det. Det gælder også opkald, der kun skal gøre virksomheden kendt. Et løfte, du giver under et ulovligt opkald, er ikke bindende for dig (§ 5).

Loven har fire undtagelser. Uden dit samtykke må virksomheder gerne ringe om:

• bestilling af bøger
• abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter
• formidling af forsikringsaftaler (og salg af forsikringer, som slet ikke er omfattet af loven)
• abonnement på redningstjeneste eller sygetransport

Det er her, Robinsonlisten gør en reel forskel: Står du på listen, må heller ikke disse brancher ringe til dig, medmindre du selv har bedt om det. Det følger af markedsføringslovens § 10, stk. 4 og 5.

Forbuddene gælder kun erhvervsdrivende. Foreninger og fonde, hvis formål udelukkende er velgørende, religiøst eller politisk, må som udgangspunkt godt ringe om fx medlemskab eller indsamling. Det samme gælder analyseinstitutter, så længe de kun stiller neutrale spørgsmål. Sælger de noget i samme opkald, bliver det ulovligt. Er du kunde et sted, giver det ikke i sig selv virksomheden lov til at ringe og sælge dig noget nyt.

Uanset listen kan du altid sige direkte til en virksomhed, at du ikke vil kontaktes igen. Det skal være let og gratis, og virksomheden skal respektere det.

Konkurrencer går uden om listen – men ikke uden regler

Robinsonlisten stopper ikke virksomheder, du selv har givet lov. Borger.dk nævner direkte firmaer, du har oplyst navn og adresse til "fx ved en konkurrence". Markedsføringslovens § 10, stk. 5, siger det samme: CPR-markeringen gælder ikke over for en virksomhed, du på forhånd har bedt om at høre fra.

Mange gratis konkurrencer findes netop for at samle samtykker til nyhedsbreve, sms og nogle gange opkald. Forbrugerombudsmanden stiller dog krav til, hvordan det sker:

• Samtykket skal være lige så tydeligt som præmien – ikke gemt i betingelserne
• Du skal selv sætte flueben; feltet må ikke være udfyldt på forhånd
• Virksomhederne skal nævnes ved navn, og det skal stå, om de kontakter dig på mail, sms eller telefon
• Et samtykke til opkald giver ikke lov til mails, og omvendt
• Du kan altid trække samtykket tilbage, gratis

For telefonsalg er kravet skrappest: Samtykket skal være en udtrykkelig og utvetydig anmodning om at blive ringet op af netop den virksomhed. Forbrugerombudsmanden har flere gange afvist, at deltagelse i en netkonkurrence med en lang liste af "samarbejdspartnere" opfylder det krav. Og har et samtykke fra en konkurrence ligget ubrugt i mere end et år, anser Forbrugerombudsmanden det for bortfaldet.

Det praktiske råd er det samme som i vores guide til at deltage i konkurrencer: Læs, hvad du sætter flueben ved, og brug en separat mailadresse. Vil du vide mere om, hvad arrangøren må gøre med dine data bagefter, så læs guiden om dine oplysninger.

Bøde: Hvad koster det virksomheder at bryde reglerne?

Det er virksomheden, der risikerer straf – aldrig dig. Overtrædelser af forbuddet mod telefonsalg i forbrugeraftaleloven og af Robinsonlisten i markedsføringslovens § 10, stk. 4, straffes med bøde, og selskaber kan straffes som juridiske personer. Markedsføringsloven nævner udtrykkeligt opkald til personer på Robinsonlisten som en overtrædelse, hvor bøden skal fastsættes efter omfang og varighed.

Der står ikke et fast beløb i loven. Ofte ender sagerne med, at virksomheden vedtager en bøde uden retssag. Eksempler fra Forbrugerombudsmandens egne sager:

I juli 2026 politianmeldte Forbrugerombudsmanden elselskabet bag bøden på 700.000 kr. igen – nu for opkald til 47 forbrugere uden samtykke. Virksomheden havde købt samtykkerne hos samarbejdspartnere, men ansvaret for, at et samtykke er gyldigt, ligger hos den, der ringer.

Ulemper – og hvad du gør, når de ringer alligevel

Robinsonlisten har ingen pris, men den har begrænsninger, du bør kende:

• Den er langsom. Op til tre måneder før virksomhederne har din markering.
• Den er personlig. Din partner og dine voksne børn skal tilmelde sig hver for sig.
• Den dækker ikke dit telefonnummer i sig selv. Vil du have hemmeligt eller udeladt nummer, skal du bede dit teleselskab om det.
• Den kan ikke kombineres med navne- og adressebeskyttelse.
• Du kan gå glip af reklame, du faktisk ville have – fx kataloger fra butikker, du ikke er kunde hos.
• Den ophæver ikke dine egne samtykker. Dem skal du trække tilbage hos hver virksomhed.

Bliver du ringet op alligevel, så spørg, hvem der ringer, og hvor de har dit nummer fra. Sig tydeligt, at du ikke vil kontaktes igen – virksomheden må ikke tage betaling for at notere det. Skriv dato, klokkeslæt, nummer og firmanavn ned.

Derefter kan du klage til Forbrugerombudsmanden via webformularen (log på med MitID eller opret en brugerkonto). Vedlæg dokumentation med dato, fx skærmbilleder af opkaldslisten. Forbrugerombudsmanden løser ikke din enkelte sag, men samler klagerne og kan politianmelde virksomheder – sådan opstår bøderne ovenfor.

Kommer opkaldet fra en, der lover dig en gevinst, er det sjældent telefonsalg. Så er det oftere svindel – læs guiden om falske konkurrencer.