Falske konkurrencer – sådan spotter du svindlen

De fire typiske fupnumre

Falske konkurrencer ligner til forveksling de ægte. Det skriver Sikker Digital, myndighedernes fælles side om it-sikkerhed for borgere. Svindlerne kopierer billeder, logoer og formuleringer fra rigtige virksomheder, så det er sjældent udseendet, der afslører dem. Det er det, de beder dig om.

1. Den kopierede virksomhedsside

En side på Facebook eller Instagram med et navn, der ligner en kendt butik eller et flyselskab, lover gavekort, cykler eller rejser til alle, der liker, kommenterer og deler. Siden er ofte helt ny og har kun få opslag. Sikker Digital peger på, at når du liker eller tagger en ven, giver du siden adgang til dit netværk: dens opslag kan derefter sprede sig i dit og dine venners feed – uden den kontrol, betalte annoncer bliver underlagt. En side, der har samlet mange følgere på den måde, kan senere skifte navn og bruges til noget helt andet. Derfor er sidens navnehistorik værd at kigge på (se tjeklisten nedenfor).

2. Sms eller mail om, at du har vundet

"Tillykke, du er udtrukket til en ny iPhone – bekræft her inden kl. 18." Beskeden presser dig til at handle hurtigt og har et link. Borger.dk nævner netop tidspres, mistænkelige links, krav om personlige oplysninger og en afsender, du ikke har noget forhold til, som kendetegn ved falske beskeder. Vær opmærksom på, at et nummer kan forfalskes, så en sms kan dukke op i samme tråd som ægte beskeder fra en virksomhed.

3. "Du skal bare betale fragten"

Præmien er gratis, men du skal lige betale 19 kr. i fragt eller ekspeditionsgebyr. Sikker Digital advarer om, at svindlerne bruger netop det som påskud for at få dine kortoplysninger – og når de har dem, kan de trække det beløb, de vil. Andre gange ender det i et løbende abonnement, du ikke opdagede, at du sagde ja til (mere om det nedenfor).

4. Den falske profil i kommentarfeltet

Under en ægte konkurrence skriver en profil, der bruger virksomhedens navn og logo, til dig: "Du har vundet! Klik på linket og bekræft dine oplysninger." Det er ikke virksomheden. Profilen er oprettet til lejligheden og fanger deltagere, der netop har kommenteret. Kig på, hvem der svarer: Den ægte side svarer fra den samme side, som lavede opslaget – ikke fra en ny profil med et næsten identisk navn.

De røde flag – stop her

Borger.dk understreger, at banker og offentlige myndigheder ikke beder om kortoplysninger, CPR-nummer eller MitID-oplysninger på mail, sms eller telefon. Det samme gælder seriøse konkurrencearrangører: De skal bruge et navn og en adresse for at sende en præmie, ikke adgang til din bank.

Sådan tjekker du, om konkurrencen er ægte

Sikker Digital anbefaler at tjekke afsenderen uden for den platform, hvor du så konkurrencen. Det tager et par minutter:

• Find virksomhedens egen hjemmeside ved at skrive adressen selv eller søge efter den – ikke via linket i opslaget. Står konkurrencen også der, eller på virksomhedens kendte profiler?
• Se efter flueben. Et blåt eller gråt flueben på Facebook og Instagram betyder, at kontoen er bekræftet. Mangler det, er det ikke i sig selv et bevis på svindel – ikke alle sider kan få det. Og fluebenet bekræfter kun, hvem der står bag kontoen. Virksomheder kan i dag købe det gennem Metas abonnement Meta Verified.
• Tjek sidens alder og navnehistorik. Under sidens gennemsigtighedsoplysninger (Sidetransparens) viser Facebook, hvornår siden blev oprettet, og om den har skiftet navn. En "officiel" side for en stor kæde, der blev oprettet i sidste måned eller hed noget andet for et halvt år siden, er et klart faresignal.
• Læs "Om"-fanen. Er den tom, eller passer beskrivelsen ikke til virksomheden?
• Kig på aktiviteten. Kun nye opslag, ingen svar på kommentarer, eller mange advarende kommentarer fra andre brugere tyder på en falsk side. Sikker Digital påpeger også, at et antal følgere, der ikke passer til virksomhedens størrelse, er et faresignal – og at mange følgere intet beviser, fordi de kan være købt.
• Find betingelserne. En ægte konkurrence fortæller, hvem der står bag, hvornår vinderen findes, og hvordan vinderen kontaktes. Forbrugerrådet Tænk råder til at lade være med at deltage, hvis du ikke kan finde ud af, hvem der står bag, og hvad du siger ja til.
• Spørg virksomheden direkte via kontaktoplysningerne på dens egen hjemmeside, hvis du er i tvivl.

Sprogfejl og et forkert stavet firmanavn kan afsløre en falsk side, men det modsatte gælder ikke: Svindlerne skriver efterhånden så godt, at en fejlfri tekst intet beviser. Reglerne for, hvordan ægte konkurrencer på Facebook skal se ud, gennemgår vi i guiden til konkurrencer på Facebook.

"Betal kun fragt" – abonnementsfælden

Den mest udbredte variant er ikke rent tyveri, men en abonnementsfælde. Du "vinder" eller får tilbudt en gratis prøvepakke med kosttilskud, hudpleje eller lignende og skal kun betale fragten. I det med småt står, at du samtidig tegner et abonnement, der trækker et langt større beløb hver måned.

Forbrugerrådet Tænk nævner disse tegn: Du skal oplyse kortnummer for at betale fragt på en "gratis" vare, der er et flueben sat på forhånd ved et felt om at modtage mere end prøvepakken, eller der ligger et brev i pakken om, at flere forsendelser følger.

Er du gået i fælden, så protestér skriftligt over for virksomheden med det samme og gem dokumentation – skærmbilleder af bestillingssiden og al korrespondance. Ved køb på nettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret, også på abonnementer, men du skal selv gøre det klart over for virksomheden, at du fortryder. Har du betalt med kort, kan din bank hjælpe med at få pengene tilbage. Fortsætter virksomheden med at kræve betaling, kan du klage via Mæglingsteamet for Forbrugerklager, og du kan klage over selve markedsføringen til Forbrugerombudsmanden. Svar altid et inkassobureau skriftligt, også selvom du er uenig i kravet.

Hvis du er blevet snydt

Handl hurtigt. Jo før kortet er spærret, jo mindre kan svindlerne nå at trække. Rækkefølgen herunder bygger på Sikker Digitals vejledning:

1. Spær kortet Har du indtastet kortoplysninger, så ring til din bank eller Nets og få kortet spærret med det samme. Bed samtidig banken om at stoppe eventuelle overførsler.
2. Spær MitID Har du logget ind med MitID via et link, eller har andre fået adgang til det, så spær det – midlertidigt eller permanent – og ring til Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.
3. Anmeld til politiet Brug formularen "Anmeld økonomisk svindel på nettet" på politi.dk. Gem kvitteringen; den kan bruges som dokumentation over for banken, hvis dine oplysninger senere bliver misbrugt.
4. Har du givet dit CPR-nummer? Anmeld det til politiet, og opret en kreditadvarsel på borger.dk, så det bliver sværere at optage lån i dit navn.
5. Rapportér siden eller profilen Brug menuen med de tre prikker på siden, profilen eller opslaget på Facebook eller Instagram, og vælg, at den udgiver sig for at være en anden. Meta har en særskilt hjælpeside til at anmelde profiler og sider, der efterligner andre.
6. Skift adgangskode hvis du har logget ind et sted via linket, og slå totrinsbekræftelse til på kontoen.
7. Advar andre Fortæl virksomheden, der bliver efterlignet, om den falske side – den kan selv anmelde den til Meta.

Cyberhotline for digital sikkerhed kan også hjælpe dig med at vurdere, om en besked er svindel, før du gør noget. Ifølge borger.dk har den åbent på hverdage kl. 8–20 og i weekender og på helligdage kl. 10–16, og ved akutte sager som identitetstyveri kan du ringe hele døgnet.

Sådan beskytter du dig fremover

Brug en separat mailadresse til konkurrencer, som vi anbefaler i guiden til at deltage. Så er det lettere at se, hvilke beskeder der faktisk handler om en konkurrence, du har været med i. Hvad en ægte vinderbesked typisk indeholder, kan du læse i guiden om, hvad der sker, når du har vundet.

Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden står bag den gratis app Mit Digitale Selvforsvar, som ifølge Sikker Digital lister falske konkurrencer i omløb og lader dig advare andre. Sikker Digital har også en quiz, hvor du kan teste, om du kan spotte svindel.